| Hospitalsinfektioner |
 |
|
|
| En af de store udfordringer på infektionsområdet i dag er de mange infektioner, der rammer patienter på de danske sygehuse i forbindelse med indlæggelser. |
|
|
|
Hvor udbredt er det?
Det anslås, at ca. 10% af alle patienter - svarende til omkring 100.000 danskere årligt - rammes af en infektion under indlæggelsen. Disse er typisk af alvorlig karakter og skal behandles med antibiotika. Infektionerne giver oftest ekstra indlæggelsesdage og risiko for komplikationer i forhold til patienternes oprindelige sygdom. De hyppigste hospitalsinfektioner er blærebetændelser, infektioner i operationssår, lungebetændelser og bakterievækst i blodet (blodforgiftninger).
Hvad er årsagen til de mange hospitalsinfektioner?
Dårlig hygiejne er en af hovedårsagerne til de mange infektioner, men infektionen kan også skyldes patientens egen bakterieflora. Ifølge internationale undersøgelser vil man kunne forebygge en tredjedel af de infektioner, der opstår i sygehusvæsenet, hvis hygiejnen bliver forbedret. Og her menes både via omhyggelig håndvask men også en grundigere rengøring. Problemet med sygehusinfektionerne er, at de oftest rammer mennesker, der i forvejen er svækkede af sygdom, og derfor har et nedsat immunforsvar. En anden faktor, der komplicerer dette, er at de bakterier, patienten udsættes for, i mange tilfælde ikke er følsomme overfor gængs antibiotika – de er blevet resistente. Dette betyder alt andet lige, at patienten bliver mere alvorligt syg, og at der stilles større krav til behandlingen.
Hvad er symptomerne på en hospitalsinfektion?
De typiske symptomer for alle infektioner er feber, rødme, smerte og hævelse. Undertiden opstår feber dog ikke, fordi den indlagte i forvejen modtager feber- eller immunforsvarsdæmpende medicin. Derudover følger symptomerne det generelle forløb ved blærebetændelse, blodforgiftning eller hvor infektionen nu findes.
Hvordan stiller man diagnosen?
Det kan med de forekommende symptomer være indlysende, når en infektion er under opsejling. Diagnosen stilles med relevante prøver, såsom undersøgelse af urin, blod og afføring – eller undersøgelse af sår og sårsekret. I hospitalets laboratorium fremdyrkes bakterierne fra prøverne, de undersøges evt. for resistens og derefter kan relevant behandling startes.
Hvordan behandles en hospitalsinfektion?
Infektioner behandles så vidt muligt med antibiotika, som nedkæmper de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Ofte kan det være nødvendigt at give medicinen direkte i blodet for at opnå den hurtigste virkning. Valget af antibiotika afhænger af, hvilke mikroorganismer der er tale om, og om de viser sig at være modstandsdygtige overfor nogle typer antibiotika. Dette er hyppigt tilfældet, fordi der i forvejen gives meget antibiotika på hospitalet, således at de overlevende bakterier netop er de modstandsdygtige. En hospitalserhvervet lungebetændelse kræver altid ganske andre typer antibiotika end lungebetændelse erhvervet hjemme, fordi den skyldes helt andre bakterier.
Hvordan ser fremtiden ud omkring hospitalsinfektioner?
Som nævnt regner man med, at ca. 35% af alle infektionerne kan undgås ved bedre hygiejne rundt omkring på sygehusene, og det arbejdes der aktivt med overalt. Sideløbende udvikles der hele tiden nye former for kombinations antibiotika. Disse har forskellige virkningsmekanismer, hvilket mindsker risikoen for resistens. |
| Kontrolleret: 9. juli 2007 |
