HJEM
 
Wyeth er nu blevet en del af Pfizer Inc. Der kan dog være enkelte lokale Wyeth og Pfizer enheder, hvor fusionen endnu ikke er helt gennemført grundet lokale juridiske krav og regler. Læs mere på www.pfizer.dk eller www.pfizer.com.

Transplantationer
 
Organtransplantation
En af de største udfordringer, transplanterede patienter står overfor, er det, som følger efter det kirurgiske indgreb. Når patienterne modtager et doneret organ, opfattes dette af kroppens immunforsvar som uønsket - som var det f.eks. en bakterie eller virus - og vil derfor naturligt angribe organet. Dette resulterer i en såkaldt rejektion, en afstødning af organet, hvilket er den største hindring for en vellykket transplantation. Rejektionen kan dog forebygges med immunosuppressive lægemidler, hvilket er produkter, som nedsætter kroppens normale immunforsvar.
Der findes i dag en håndfuld af disse produkter på markedet, og de har alle deres begrænsninger og forskellige bivirkninger. Behandlingen er ofte meget individuel, og derfor anvendes disse produkter ofte i flere forskellige kombinationer.

Den teknologiske udvikling har øget antallet af transplanterede patienter i de senere år. Desuden forsker man i at finde en behandling som forbedrer langtidsoverlevelse af det transplanterede organ samt patientoverlevelsen.

Wyeth er stærkt engageret i arbejdet med at forbedre efterbehandlingen af 
organtransplanterede patienter, primært indenfor nyre- og leverområdet.

Kontrolleret: 9. juli 2007